Fjernvarme med havsmag

Havet er skønt! For med havvandsvarmepumper kan vi skabe fjernvarme af selv køligt havvand i årets kolde måneder. Hop i, og se hvordan det virker.

3 hurtige om havvandsvarmepumper

1

De seks havvandsvarmepumper på Maskinrummet bruger 1.200.000 liter i timen i fuld drift. Og de otte havvandsvarmepumper i Aarhusværket bruger 2.600.000 liter i timen i fuld drift.

1:1

I gennemsnit producerer havvandsvarmepumper op til 3,5 gange så meget varme i forhold til den elektricitet, de bruger.

1

De 14 havvandsvarmepumper i henholdsvis Maskinrummet og på Aarhusværket vil tilsammen kunne dække 5.000 husstandes varmeforbrug på et år.

Sådan fungerer havvandsvarmepumper – i helt grove træk 

Varmepumperne fungerer groft sagt som dem, du kender fra sommerhuse. De er bare såkaldte havvandsvarmepumper, men princippet er ens.

Selvom vi ikke får mange dage med bade-vejr i Aarhus, kan vi sagtens udnytte selv køligt vand i bugten. Og det gør vi med 14 havvandsvarmepumper fordelt på Aarhus Ø og Aarhus C. For med havvandsvarmepumper kan vi ’høste’ varmen fra havet og skabe 70 grader varmt vand til fjernvarmen.

Havvandsvarmepumper

Forstå havvandsvarmepumper på to minutter

Kom i dybden med havvand

Selvom de danske farvande ikke byder på mange badedage dage om året, er temperaturen i havvandet stadig velegnet til at blive omdannet til varme til fjernvarmen.

Som led i Fremtidens fjernvarme i Aarhus, vil Kredsløb anlægge i alt 14 havvandsvarmepumper, som vil lave fjernvarme på havvand. I årets varme måneder kan de også lave fjernvarme ved at trække varme ud af bygninger med fjernkøling på Aarhus Ø.

Intelligent udnyttelse af både energien og pladsen 

En havvandsvarmepumpe trækker varmen ud af havvandet og omdanner den til varme, der kan varme vandet i fjernvarmen op. Den fungerer meget ligesom de luft-varmepumper, du måske kender fra boliger og sommerhuse. Men i stedet for at ’trække’ varme fra luften, gør den det fra havvand. 

I Aarhus C - nærmere bestemt på Aarhusværket - anlægger Kredsløb otte store havvandsvarmepumper. I de kolde måneder tager de vand ind fra bugten, og leder den over i et kølemiddel, hvorefter varmepumpen hæver temperaturen til fjernvarmetemperatur.   

I gennemsnit skaber havvandsvarmepumper cirka tre gange så meget varme i forhold til den elektricitet, de benytter. Derfor er havvandsvarmepumperne ikke bare en effektiv varmekilde, men et centralt værktøj i vores overgang til et fjernvarmesystem baseret på mere vedvarende energi.

Smart lagring og energiudnyttelse 

Havvandsvarmepumperne vil ikke bare producere fjernvarme. I årets lune måneder, vil de otte havvandsvarmepumper på Aarhusværket levere fjernkøling til store bygninger omkring anlægget.

Det er et effektivt og pladsbesparende alternativ til konventionelle køleløsninger. Om sommeren vil varmepumperne nemlig trække varme ud af bygningerne, i form af fjernkøling og anvende den varme til at producere fjernvarme.

Om vinteren, når bygningerne ikke har et kølebehov, skifter varmepumperne over til at producere fjernvarme fra energi i havvandet. På den måde udnytter vi varmepumperne på en smart måde og imødekommer kundernes skiftende behov i sommer- og vinterhalvåret.

Det giver en meget effektiv udnyttelse af energicentralerne. Til glæde for os alle. For samtidig at sikre stabile priser på både fjernkøling og varme, bygger vi også en køleakkumuleringstank i forlængelse af havvandsvarmepumperne.
Den 30 meter høje vandtank vil fungere som et ’batteri’ for energien, så vi kan producere køling, når elpriserne er lave – og udnytte energien, når behovet opstår.

Sådan fungerer havvandsvarmepumper

FJV by_m tal_2000x1100 px_Havvandsvarmepumpe.svg

1. En havvandsvarmepumpe trækker varmen ud af havvandet.

2. Havvandsvarmepumpen omdanner varmen fra havvandet til energi, der kan bruges til at varme vandet i fjernvarmen op. Den fungerer meget ligesom de luft-varmepumper, du måske kender fra boliger og sommerhuse, men i stedet for at ’trække’ varme fra luften, gør den det fra havvand.

3. Havvandsvarmepumpen kan via strøm omdanne energien fra vandet til at opvarme fjernvarmevandet, som sendes hjem til dig  (rød streg).

4. Når du har brugt varmen i vandet, bliver det kolde vand sendt retur til Kredsløb (lyserød streg).

Her opfører vi havvandsvarmepumper

Vores i alt 14 havvandsvarmepumper får adresse i Maskinrummet og på Aarhusværket bag Badeanstalten Spanien. Begge anlæg vil også producere fjernkøling.

Kort over Aarhus

FAQ

FF FAQ-kvinde.svg
FF Nyhedsbrev.svg

Få dugfriske nyheder om omstillingen – direkte i din indbakke

Vil du vide mere?